JAPANSKE sensei - med focus på Ki
N. Tempu, 1876-1968
Haruchika Noguchi, 1911-1976
Itsuo Tsuda 1914-1984
Koichi Tohei 1920 -
Koretoshi Maruyama 1936 -
K. Youshigasaki 1951 -
Seitai
(Krops harmoni)INSPIRATIONER FRA Haruchika Noguchi, sensei, ltsuo Tsuda sensei og Tohei, sensei.
Katsunge Undo
Genopbyggende bevægelser De selvopbyggende bevægelser er en kombination af intelligente bevægelser som udføres rytmisk og harmonisk, hvorved kroppen slapper af. Når kroppen er beredt afspændt, begynder den at følge et spontant eller naturligt bevægelses mønster. Sindet er helt vågen og bevidst. Der er altså ikke tale nogen form for trance dans. Kroppen bevæger sig harmonisk fri af viljens kontrol.
Yuki
Sammen smeltning af Ki mellem to personerDet andet vigtige element i kroppens harmoni er Yuki – der er tale om en dialog mellem to partner, på samme måde som vi kender det fra Aikido mellem uke og nage. Rollespildet patient – læge er lavet om – at give og at modtage er det samme. Ki-strømmer frit i Yuki. Der er ikke tale om nogen form for ”healing”. Enhver krop syg eller rask er fyldt med Ki, forskellen er blot at relationen mellem krop og sind er disharmonisk. Kroppens harmoni genoprettes gennem sindet og sindets harmoni gennem kroppen. Som i relationen mellem uke og nage, det er en win win situation. Et lykkeligt udfald ved hjælp af Ki.
Kvaliteter i det indre arbejde.A) Udvikle er refleks som bevirker at vi automatisk tager vare på alle sundheds problemer.
Maven reagere f.eks. straks hvis vi spiser noget dårligt mad. Andre som måtte have spist det samme, ville havde forgiftet sig selv.
B) Opøv et dybt og roligt åndedrag.
C) Kortere og dybere søvn. Evnen til at sove når man er træt. Power nap.
D) Hurtige til at komme sig når man er træt.
E) Større smidighed i hele kroppen, fjernelse af spændinger og stivhed.
F) Stor kapacitet til koncentration og afslapning
G) Meget nøjagtige behov. Kroppen ved hvad den skal spise, du behøver ikke at lede efter en specialist.
H) Stor koordination mellem krop og sind. Denne evne medfører hurtigere reaktioner.
I) Støre ro i sindet.
De frivillige og ufrivillige handlingerAlt hvad vi søger at opnå i arbejdet, nås ikke ved hjælp af egen vilje. Vi kan ønske at falde i søvn, men vi kan ikke opnå denne tilstand ved egenvilje. Vi falder i søvn og vågner som i et nu, som med et sæt. Vi kan forberede os på at falde i søvn. Når vi lægger os kan vi lede åndedrættet ned i en rytme som minder om søvnens. Vi kan samtidig foretage et tilbageblik på hændelserne fra dag der gik.
Tekniske forklaringer at forhindre os blot i at genkende de kvaliteter vi søger i krop og sind.
Vi søger ikke udvikling, men afvikling – at give slip på mentale og emotionelle forhold, som enten leder til tvang eller hysteri. Men bare forestillingen om at slippe kontrollen - for mange til at blive bange. Det spontane er ”farligt”, men bag det lille neurotiske egos kontrol, møder vi ikke en afgrund af anarki, men en højere orden.
Det totale åndedrag eller Kokyuho Vi trækker vejret med lungerne siger man og hjertet er en pumpe som søger for at blodet bliver ført rund i kroppen. Lungerne er der hvor blodet renses og hjerte kamrene er som sluseporte der regulerer blodets gennemstrømning i kroppen .
Vi taler imidlertid om det totale åndedrag (kokyohu). Bevægelser åbner og lukker sig. Bevidstheden opfatter og konkluderer. Havet sænker sig med flod og ebbe.
Planterne ånder med hele deres krop og det gør mennesket også. Der er i kroppen visse ”porte” eller ”hjul”. I håndfladerne kan man efter kort tids øvelse snart opdage en særlig for aktivitet., ligeledes i finger spidserne. Disse aktiviteter kalder vi Ki. Vi øver os i at lade Ki-strømme frit og ikke i at udsende Ki fra hænderne. Vi visualiserer at Ki strømmen ind gennem fingrene og går ud gennem håndfladerne, hvorved der dannes et kredsløb.
Når vi bruger hænderne for at læge, lindre og trøste, så kalder vi det Yuki.
Udvikling af åndedraget Der er mange måder at trække vejret på – en maraton løber, en operasanger eller en yoga udøver kan ikke bruge de samme metoder.
Vi søger først det naturlige åndedrag – det vi bruger det meste af tiden når vi går rundt og gør ting i dagens løb. Luften går ud og ind i kroppen på grund af mellemgulvets ufrivillige bevægelser
Mellemgulvet ligger som en bræmme mellem lungerne og tarmene.
Hvis vejrtrækningen var en frivillig handling ville hurtig blive kvalt. Mellemgulvet må være stænk og fri for spændinger. Jo dybere det kan sænke sig og jo højere det han hæves jo mere effektiv bliver lungernes funktion.
Vejrtrækningen afspejler sindets tilstand. Vi kender alle det at have ”sommerfugle i maven” eller at have ”is i maven” – det er nervøsiteten og angsten vi registrerer i solar plexus, det område i kroppen hvor sympati og antipati registreres stærkest. Tilstande i solar plexus har også stor indflydelse på hvordan vi har det i lænden, det område i ryggen hvor bevægeligheden er størst.
Vi genoptræne det dybe og naturlige ånde dræt ved at bruge vore hænder i forbindelse med solar plexus, fysiske bevægelser og åndedræts øvelser. Denne øvelse egner sig godt for alle i hverdagen og kan udføres så ofte man føler behov derfor – blot 30 sek. kan være en kæmpe hjælp.
At rense hjerne.Ud over maven og ryggen er hovedet et af de områder hvor der sker lidt for mange uhensigtsmæssige og overflødige aktiviteter. Forvirrede forestillinger, hovedpine, den evige indre dialog og gentagelser er særdeles trættende og energi fortærende.
Også her er brugen af ”Hændernes åndedrag” og berøring af bestemte punkter en meget enkel og hurtig virkende øvelse.
Faser i arbejdet med Yuki.Når vi bruger Yuki, opfatter partneren det på forskellig vis. Det afhænger meget af problemet karakter og personens forhold til at sådant arbejde. Men fælles kan det siges at alle oplever en eller anden form for højere opfattelse i sind og krop.
Når man arbejder med Yuki må man have mulighed for at kunne sidde behagelig i en længere periode eller lægge sig ned for at døde lidt hen – at have et tæppe ved hånden er ønskeligt. Så kroppens temperatur ikke falder.
Man må være forberedt på at gamle spændinger og negative følelser og forestillinger opstår i krop og sind efter brugen af Yuki, men igen afhængig af personens situation.
Aikido som intelligente bevægelserI aikido findes der en række øvelser som af Tohei, sensei blev kaldt for Ki-taiso. Og Hitori wasa. Det er øvelser som er med til at harmoniserer krop og sind og koordinerer denne relation.
De hjælper med til at vi har mulighed for at opfatte Ki i hele vor organisme og krop. De hjælper med til at forløse indre spændinger og stres.
Engang blev Tohei, sensei spurgt hvad han synes var det vigtigste han havde lært af sin mester, M. Ueshiba og han svarede: ”At slappe af”. Når det lykkes vil vi forstå hvad der menes med Aikido i hverdagen – det at Ki gennemstrømme alle vore bestræbelser.
Himlens rene hjerte.Bevægelsen er en form for tilbagetrækning for at søge den indre harmoni og ikke en udøvelse af en teknik.
Man spørger om intet, man må afvente at sammen smeltningen sker af sig selv på en naturlig måde. Man må lægge søgningen efter kræfter, effektivitet, begær, kamp og adskillelse bag sig.
Bevægelserne bør udføres som med himlens rene hjerte, afspændt som lige før man falder i søvn
Du kan mene at dette er vanskeligt at udfører, fordi der altid opstår ideer og billeder i vor sind.
Det er lige det som er godt. Lad dem komme uden at følge dem. Det er fordi sindet er roligt og på grund af det der sker i vort indre.
TerapeutiskVort arbejde er ikke terapeutisk. For det første fordi det er non-profit og for det andet fordi det ikke forudsætter en specialist for at kunne udfører arbejdet. Sundhed forudsætter ikke kan man har penge eller vejledes af en specialist. At gøre brug af naturens selv opbyggende kræfter forudsætter blot et seriøst ønske eller en tro på at det nytter noget, at det gør en forskel. Det er det som gør hele forskellen på de der kun kan hengive sig til ydre autoriteter, medicin og kirurgi og så de der er begyndt at forstå nødvendigheden og muligheden for at der findes selv hjælps metoder som virker.
Det er blot et spørgsmål om at ændre nogle vaner og så tro på det man gør. Kan vi finde en sådan tro kan vi også nå hinsides angst og død.
Når Kristus efter en af sine mange helbredelser siger:
”Gå bort, din tro har frelst dig” – så er det ikke et mirakel. Evnen til at lade Livsånden virke i os er ikke kun forbeholdt ”Helgener”. Potentialet set rummer vi alle den Universelle Ki eller Livsånden også kaldet Boddhicita.
Alle lider af et eller andet. Normalt tror man at hvis vi bare kunne slippe fri for disse lidelser ville alt være i orden. Men hvad nu hvis vi accepterede vore problemer og lod alle de små svagheder trives i os? Hvis vi accepterede vore problemer, ville der da ske den store skade? Man skal ikke tro at ved at blande sig for meget i vore svagheder og problemer, at der da vil vise sig en løsning.
Vi har mistet troen på at naturen har en slev opbyggende kraft.
I vor tid er fokus rettet mod sygdomsbilleder, på problemer frem for løsninger, årsager frem for resultater.
Vi har ikke længere tid til at forholde os til problemer og lidelser. Børn er normal skånet for sygdomme og lidelser, men ikke desto mindre er forbruget af medicin blandt bøn stigende. Forældre skal passe deres arbejde og har ikke tid til at blive hjemme og passe på det syge barn. Hvis de bare havde tid til at blive nogle nage hjemme og tage sig af barnet ville der ikke være brug for så megen medicin. Måske ville det være godt hvis lægerne skiftede job, for at forstå hvad sygdom i realiteten er. Sygdom er naturens forsøg på at vække sindet. Hvis sindet ikke er i stand til at forvandle lidelsen, er døden kun begyndelsen. Selv døden er blevet unaturlig.
Bevægelse er udtryk for liv. Når kroppen mister evner til at kunne bevæge sig er den syg. Den mister evnen til at holde sig opret og må lægge sig ned. Når kræfterne svinder mister vi evnen til at
bevæge os. Kræfterne svinder og vi lammes.
Den kraft der bevirker at vi kan bevæge os kaldes Ki. Vi behøver ikke nogen teknik eller system for at kunne bevæge os. Naturens selvopbyggende kræfter behøver blot at vi øver os i at opfatte det levende og det kommende. Det tilbage trækkende og genoplivende princip er naturens evige genopbyggelse. Det befri os fra ydre autoriteter . Det leder os til uafhængighed og selvstændighed og det er hvad vi har brug for.
Mange mennesker er ikke tekniks orienteret eller i besiddelse af stor bevægelses frihed. Men vi behøver ikke at være på højde med evner som ligger ud over det normale for at kunne forbinde os med naturens genskabende kræfter. Mennesker i dyb krise og med små forudsætninger har hævet sig fri af ruinerende situationer.
.jpg)
